Papir isolering
Der er flere forskellige måder at efterisolere huse på, og papiruld isolering er en af de mest brugte, blandt andet fordi det er den mest miljøvenlige metode.
Papirisolering som materiale fremstilles af aviser, som er revet i småstykker og tilsat en række kemiske midler, som gør papiret mindre brændbart samt forhindrer råd og skimmelsvamp. De holder også skadedyr som rotter væk, da det virker meget udtørrende og derfor er ubehageligt for diverse skadedyr, der kunne opholde sig i væggene.
Som regel blæses papiruld ind i væggene, men det kan også anvendes som plader.
Fordele og ulemper ved papiruld som isolering
Som nævnt er isolering med papir det materiale, som er mindst belastende for miljøet, men det har også en række andre fordele. Papirisolering klør og kradser ikke, som andre isolerings materialer. Dog bør man stadig behandle det med forsigtighed, og der arbejdes også med maske, når det blæses ind i væggene. Dertil er papiruld effektiv til at lydisolere og bedre til dette end de fleste andre isolerings materialer. Til sidst skal det også siges, at papir isolering varmeisolerer mindst lige så godt som andre traditionelle materialer.
Der findes også et par ulemper ved isolering med papir, som skal nævnes. Man bør ikke anvende papiruld isolering, hvis muren er særligt udsat for regn. Papirisolering kan nemlig ved regn falde sammen og dermed vil isoleringen virke mindre godt.
Brug af papirisolering
Papir isolering kan anvendes de fleste steder, men bruges særligt på lofter. Der findes som tidligere nævnt to metoder til at isolere med papiruld.
Man kan vælge at blæse papirisolering ind i løs form. Man vil ofte tilsætte isoleringen lidt vand damp for at undgå for meget støv. Dette er den mest anvendte metode.
Man kan dog også få papir isolering som plader, der er limet sammen. Disse kan ligesom den løse form anvendes på lofter og vægge. Man kan dog være meget grundig, hvis man bruger denne metode, da der kan være risiko for kuldebroer i væggen, hvis ikke man får tætnet isoleringen grundigt.